certificeringer

STANDARD 100 by OEKO-TEX®
alle styles fra by basics er STANDARD 100 by OEKO-TEX®
OEKO-TEX® betyder tiltro til tekstiler og er din tryghed for, at der ikke er sundhedsskadelige kemikalier eller allergifremkaldende farvestoffer i tøjet
OEKO-TEX®-mærkningen er mere omfattende end gældende lovgivning
det er verdens førende sundhedsmærkning for tekstiler, og kravene er ens, uanset hvor i verden tøjet bliver produceret
cradle to cradle certified™
alt papir brugt til hangtags, kataloger og marketing er munken – arctic papir – ubestrøget papir, som er cradle to cradle-certificeret (på dansk “vugge-til-vugge”) og stammer fra sverige
i en cradle to cradle verden designer vi produkter og samfundsstrukturer, så alle materialer er sunde for omgivelserne og kan indgå i et gentagende kredsløb
der findes ikke længere affald, og alt bliver enten genanvendt, som det er, eller bliver en ressource for noget helt nyt i sunde biologiske og tekniske kredsløb
iwto – five freedoms of sheep
vores merinould er naturligvis fra mulesing-free får
derudover kommer merinoulden fra farme, som er en del af five freedoms of sheep; et program udtænkt og administreret af førende dyrevelfærdsorganisationer
de fem friheder kredser omkring
-
god livsstil
-
ernæring
-
miljø
-
håndtering
-
sundhed
programmet er godkendt af the international wool textile organization (iwto) og indeholder detaljeret lovgivning og en række praktiske retningslinjer, som landmændene skal overholde
fsc®
alt papir brugt til hangtags, kataloger og marketing er fsc®-certificeret
fsc-mærket er din garanti for, at det anvendte materiale stammer fra en fsc®-skov, hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere
mærket er din sikkerhed for, at dyre- og plantelivet i de pågældende skove bliver beskyttet og skovarbejderne er uddannede, har ordentligt sikkerhedsudstyr og får en fair løn
360° etisk tilgang
alt er made-to-order, vi har ingen minimumkrav eller faste sortimenter
vi bruger råvarerne bedst muligt og sender resterne af vores strikkede materiale til optrevling og genanvendelse
vi ønsker at nå hele vejen rundt og passe godt på vores medmennesker, ressourcer og miljøet